” Vores personale
i Mamba Point Hospital omfattede en almen kirurg, en obstetrikergynækolog, to
medicinere, en pediater, en kirurgisk sygeplejerske, en medicinsk
sygeplejerske, to jordemødre, en laborant, en apoteker, en administrator, en
medicinsk koordinator og et par logistikere. MSFs udsendte personale var en
lille del af hospitalets personale. De andre ansatte var fra Liberia, inkl. to læger.
MSFs udsendte personale udførte opgaver, som de lokalt ansatte ikke kunne
udføre.
Hospitalet havde
140 senge, og der var 10-25 senge i hver stue. Der var to store operationsstuer
med sterilisationsrum (Sterilisation foregik med autoclave over en brænder) og
lager. Desuden var der en intensiv afdeling, fødselsstue, laboratorier,
skadestue og apotek. Elforsyningen var fra to store generatorer, og vandet kom
med lastbil hver dag.
Vi manglede en
patolog. Når vi fjernede svulster, måtte vi prøve at regne os frem til
diagnosen.Igennem de 8 uger jeg var i Monrovia, gav jeg anæstesi til 303
operationer på 279 patienter. Patienternes alder var fra 2 dage til 88 år. 18%
af patienterne var børn. 11 patienter døde, heraf en i operationstuen og en i
de først 24 timer efter kirurgi. Jeg har brugt universal anæstesi i 43% og
spinal anæstesi i 34% af tilfældene. Ellers var proceduren under blokade eller en kombination af lokal
anæstesi med rose. 90% af operationerne var akutte”.
MSF er en af de
største nødhjælpsorganisationer med kirurgiske projekter. Disse projekter
opererer på et niveau svarende til en kirurgisk afdeling på et vesteuropæisk
provinsbyhospital. Mere anseelse blandt kollegerne her i Danmark til de
udsendte læger og merit i forbindelse med deres specialisering og/eller deres
fremtidige karriere er nødvendigt for at nødhjælpsorganisationerne kan
rekruttere flere dygtige læger og for at disse kan få interessante erfaringer
fra felten til gavn for deres personlige og faglige udvikling.
Alaa
El-Hussuna
1.Poulsen, Jesper, ”Læger uden grænser”, lederartikel i Ugeskrift for Læger , 165/15, den 7.april 2003
2.
2.Der findes 5 operative centre for MSF (i Frankrig, Holland, Belgien, Schweitz, og Spanien).
3.John Spieker, MD artiklen kan læses : http://www.pubmedcentral.nih.gov/articlerender.fcgi?artid=1769534
Læger uden Grænsers kirurgiske projekter
Det er trist at det forsat ikke har nogen høj anseelse blandt kollegerne at lade sig udsende at og det forsat ikke er nogen fordel for karrieren. Det er fortsat ikke meriterende at have gjort en uegennyttig humanitær indsats for mennesker i et konfliktområde.
En af årsagerne
til den manglende anseelse af de udsendte kan være mangel på viden om Læger
uden Grænsers (Médicins sans Frontières, MSF) arbejde, især inden for de
kirurgiske specialer. Mange kolleger tror, at der i felten arbejdes under
primitive forhold, mens det i virkeligheden forholder sig anderledes.
Der findes generelt
set to slags kirurgiske projekter i MSF. Et hovedkirurgisk projekt er et
projekt, hvor der er mindst en kirurg, 80% - 90% fungerende operationsstue i
forhold til europæisk standard, samt operations- og anæstesisygeplejesker. Der
findes nogle store projekter, hvor der er flere kirurger, anæstesilæge,
anæstesisygeplejersker, operationssygeplejesker og en fungerende
operationsstue, hvor de fleste kirugiske indgreb kan udføres på samme niveau
som i en operationstue i en vesteuropæisk provinsby. Eksempler på dette er MSF
projekter i Monrovia i Liberia, Bongor i Tchad, Port au Prince i Haiti og for
nylig et stort projekt med ortopædisk, maxilo-faciale, og plastik kirurgi i Amman i Jordan.
Et satellit
kirurgisk projekt har en læge med kirurgisk kompetence, 70% til 80% fungerende
operationsstue i forhold til vesteuropæisk standard og eventuelt en operations-
eller anæstesisygeplejerske. I nogle tilfælde efteruddanner MSF en lokal ansat
sygeplejeske i kirurgi/ anæstesi. Under særligt vanskelige forhold i felten
findes der også engang imellem projekter, hvor man foretager mindre kirurgiske
indgreb, men det er ikke den slags projekter, som jeg refererer til i denne
artikel.
Et satellitprojekt støttes og superviseres gennem hovedprojektet på forskellige måder:
- En medicinsk koordinator i satellit projektet kontrollerer, at projektet fungerer på et tilfredsstillende niveau i forhold til de faglige mål. Den medicinske koordinator har direkte kontakt med hovedprojektet gennem telefon, radioforbindelse og email.
- Et henvisningssystem som muliggør en hurtig evakuering af patienter, der har brug for et kirurgisk indgreb, der ikke kan foretages i satellitprojektet. Ofte hjælper FN eller andre NGO’er med den logistiske del i forbindelse med patient evakuering, som for eksempel i Liberia, hvor man har brugt FNs helikopter til at tranportere patienter fra Zwedru (satellitprojekt) til Monrovia (hoved projekt).
- Evalueringsbesøg fra hovedprojektet.
Desuden overvåger operative centre standarder i hoved- og satellitprojekterne via speciallæger og sygeplejersker. Dette gøres bl.a. gennem evalueringsbesøg og gennemlæsning af de månedlige rapporter fra projekterne.
Udstyr og kirurgiske instrumenter sendes hovedsagelig fra Europa, USA og Canada til projekterne i felten. Sterilisation er ikke avanceret men fungerer på en forsvarlig måde. Forskellige projekter har forskellige niveauer afhængig af sundhedssystemet i landet, hvor projektet er, men der er MSF standarder, som alle projekter er forpligtede til at leve op til.
Kirurgerne har som regel mindst 5 års erfaring i et eller flere kirurgiske specialer. Nogle af kirurgerne er pensionster, nogle er midt i karrieren, og nogle få er i begyndelsen af deres kirurgiske karriere. Læger med kirurgiske komptencer er læger, som kan udføre akutte operationer i felten med begrænsede resourcer. Eksempler på sådanne operationer er: appendektomi, kolecystektomi, inkarceret hernia, tarm resektion/anastomosis, fraktur reposition/behandling, kejsersnit, hysterektomi plus talrige mindre kirurgiske indgreb.
De fleste af disse problemer er mere komplicerede end man plejer at se i vestlige lande på grund af sen henvisning, f.eks. komplicerede brandsår eller meget store ingvinal hernia som kræver tarm resektion.
Kirurgiske projekter kan være kortvarige ”emergency” projekter eller langvarige projekter.I emergency projekter er der krav om hurtige interventioner, for eksempel i krig (Liberia 2002) eller naturkatastrofer (Pakistan 2005). I langvarige projekter er der mere plads til planlagt kirurgi samt efteruddannelse af lokalt ansatte i kirurgi (Tchad 2005).
MSF åbner og lukker projekter i forhold til behov i de forskellige situationer, og derfor er det vigtigt at undgå kirurgiske indgreb, der kræver langvarig opfølgning som for eksempel intern fiksation af frakturer. Således undgår MSF projekter, der kræver avancerede teknologier inden for sterilisation til for eksempel endoskopisk eller laproskopisk kirurgi.
I 2006 havde MSF 13 kirurgiske projekter, blandt andet i Somalia, Den Demokratiske Republik Congo, Sudan, Pakistan, Indonesia, Tjetjenien, Tchad, Liberia, Jordan, Haiti, Burundi og Elfenbenskysten. Nogle af disse lande havde flere kirurgiske missioner, for eksempel Tchad og Liberia.
En amerikansk anestesilæge har været med MSF i Monrovia Liberia. Han beskrev sin mission således:
